Lovforslag L 19 om id-kort på byggepladser er nu fremsat for at bekæmpe social dumping. Derudover er L 16 om ny beløbsordning fremsat, og et forslag om genindførelse af store bededag debatteres.
Fremsættelsen af obligatoriske id-kort på store byggepladser varsler nye, tunge compliance-krav i kampen mod social dumping, mens arbejdsgivere uden overenskomst samtidig står til at blive udelukket fra en ny, efterspurgt beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft.
L 19: Nyt våben mod social dumping rammer byggebranchen
Et af regeringens helt store lovinitiativer inden for ansættelsesretten har netop ramt folketingssalen. Med fremsættelsen af lovforslag L 19 tager beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for alvor fat i udmøntningen af den politiske aftale fra oktober 2025, som skal dæmme op for social dumping. Forslaget, som er en genfremsættelse af L 120 der bortfaldt ved folketingsvalget tidligere på året, medfører markante nye pligter for aktører i byggebranchen.
Obligatoriske id-kort og indberetningspligt
I praksis betyder L 19, at der indføres krav om obligatoriske id-kort på alle bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr. For juridiske rådgivere, entreprenører og bygherrer er det afgørende at bemærke den nye indberetningspligt: Bygherrer skal fremadrettet indberette både kortoplysninger og de ansattes faktiske opholdstid på byggepladsen direkte til Arbejdstilsynet.
Udvidede kontrolbeføjelser til SIRI
Lovforslaget udvider samtidig myndighedernes kontrolbeføjelser betydeligt. Som det fremgår af lovteksten, får Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) direkte adgang til at benytte id-kortene og samkøre data som et aktivt kontrolværktøj:\n\n> "Med hensyn til kontrol af kortindehaveren vil forslaget medføre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration bl.a. vil kunne kontrollere, om der er tale om en udlænding med en af styrelsen udstedt opholds- og arbejdstilladelse. (...) Det vil særligt være relevant at kontrollere pågældendes komme-og-gå-tider på byggepladsen for at sikre, at den reelle arbejdstid er i overensstemmelse med betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen."\n\nMinisteren bemyndiges med loven til selv at træffe endelig beslutning om, hvorvidt det bliver byggebranchen, der skal drive id-kort-løsningen, eller om der etableres et statsligt id-kort. Forslaget afventer nu videre behandling.
L 16: Ny beløbsordning lukker døren for virksomheder uden overenskomst
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) har parallelt fremsat lovforslag L 16, som introducerer en helt ny overenskomstbaseret beløbsordning. Ordningen gør det muligt for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til en lavere beløbsgrænse (300.000 kr. i 2025-niveau) fra en række specifikke tredjelande – herunder EU-kandidatlande og store samhandelspartnere.
Strenge krav til certificering og kontrol
I praksis stiller L 16 imidlertid meget stringente krav til certificering af virksomhederne. Et af de mest debatterede elementer er, at virksomheder ufravigeligt skal være omfattet af en relevant overenskomst for at gøre brug af ordningen. Ydermere lovfæstes det, at virksomheden skal sikre tillidsrepræsentanter eller det overenskomstbærende forbund løbende adgang til at kontrollere ansættelsesforholdene. Kontrollen indebærer blandt andet orientering om nyansættelser, adgang til relevante lønoplysninger og ret til at mødes med de udenlandske ansatte to gange årligt på arbejdspladsen.
Kritik fra erhvervslivet og ministeriets modsvar
Denne eksklusion af virksomheder uden overenskomst har i høringsfasen mødt skarp kritik fra blandt andet Landbrug & Fødevarer, der påpeger en uheldig indskrænkning af den danske tradition for aftalefrihed. Ministeriet afviser dog blankt kritikken i sine bemærkninger til lovforslaget:\n\n> "Den nye ordning bygger på, at overenskomstparterne i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel fører kontrol med, at de lønmodtagere, der arbejder under overenskomsterne, faktisk får de i overenskomsterne fastsatte vilkår. Dette grundlæggende element i den nye ordning er årsag til, at det er en betingelse for certificering og arbejds- og opholdstilladelse, at det pågældende arbejde er overenskomstdækket."\n\nOvertrædes aftalerne, og statueres der et brud i det fagretlige system, har SIRI kompetence til at inddrage virksomhedens certificering.
Værdipolitik, asbest og store bededag på oppositionens dagsorden
Ved siden af de tunge lovkomplekser har oppositionen sat tre nye beslutningsforslag på dagsordenen, som netop har gennemgået 1. behandling og nu er henvist til videre udvalgsbehandling.
Krav om håndtryk som ledelsesret
Dansk Folkeparti, med Mikkel Bjørn og Morten Messerschmidt i spidsen, har fremsat et forslag, der har til hensigt at gøre det utvetydigt lovligt for offentlige myndigheder og private arbejdsgivere at kræve fysiske håndtryk på arbejdspladsen. Forslaget er fremsat som en direkte reaktion på en afsagt Højesteretsdom fra maj 2026, som ifølge partiet har skabt juridisk usikkerhed om grænsedragningen mellem religionsfrihed og ledelsesrettens adgang til at kræve "respekt for danske samfundsnormer".
Asbestkurser for private boligejere
På arbejdsmiljøområdet forsøger Danmarksdemokraterne, anført af Inger Støjberg og Kim Edberg Andersen, at ændre reglerne for håndtering af asbest. Partiet har fremsat et beslutningsforslag, der skal forpligte regeringen til at etablere en formel kursusordning, som kan give private adgang til lovligt selv at forestå nedtagningen af asbestholdige tage.
Nyt forsøg på at genoplive Store Bededag
Sagaen om Store Bededag har ligeledes fundet vej til dagsordenen igen. Samme kreds af DF-ordførere vil med et nyt beslutningsforslag tvinge Folketinget til atter at tage stilling til en genindførelse af dagen som helligdag. Selvom der tegner sig et klart politisk flertal imod forslaget, fungerer sagen som en vedvarende politisk markør forud for de kommende forhandlinger på arbejdsmarkedet.
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø