Fra 2027 får Belgien grønt lys af EU til at sænke afgiften på landstrøm markant, hvilket lægger et tungt lod i vægtskålen for fremtidens europæiske havnekonkurrence. Samtidig har EU-Kommissionen finpudset de juridiske rammer for både små virksomheders momshåndtering på tværs af grænser og ansvarsfordelingen i unionens toldsystemer.
Belgisk afgiftsrabat på landstrøm sætter retning for europæiske havne
I en afgørelse, der vækker genklang i havnebyer over hele Europa, har Rådet for Den Europæiske Union netop givet Belgien tilladelse til at indføre en markant reduceret afgiftssats på elektricitet til skibe i havn – den såkaldte landstrøm. Undtagelsen gælder fra 1. januar 2027 og frem til udgangen af 2032 for alle skibe med undtagelse af private lystfartøjer.
Den formelle godkendelse sker via artikel 19 i energibeskatningsdirektivet, som giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de almindelige afgiftsregler for at understøtte specifikke miljø- og klimapolitiske målsætninger.
Betydning for Danmark
Udviklingen er særdeles relevant i en dansk kontekst, da den danske fritagelse for elafgift på landstrøm til erhvervsskibe står til at udløbe i 2027. Mens den danske maritime branche og havnesektor længe har presset på for en permanent EU-dækkende afgiftsfritagelse, viser den belgiske godkendelse, at medlemslandene indtil videre må forlade sig på tidsbegrænsede nationale dispensationer.
Miljømæssige og klimamæssige gevinster
Formålet med rabatten er at gøre det økonomisk rentabelt for skibene at slukke for deres dieseldrevne generatorer og koble sig på det landbaserede elnet. Rådets miljømæssige kalkule er ikke til at tage fejl af:
»I det omfang brugen af landstrøm undgår emissioner af luftforurenende stoffer fra afbrænding af bunkerolie fra skibe ved kaj, forbedrer det den lokale luftkvalitet i havnebyer.«
Ud over renere byluft reducerer brugen af landstrøm støjforureningen mærkbart og sænker CO₂-udledningen betragteligt, idet elnettet typisk er langt mere klimavenligt end forbrænding af bunkerolie. Afgørelsen understreger dog, at minimumsafgiftssatserne fortsat skal respekteres. Desuden indeholder godkendelsen en forbeholdsklausul, som betyder, at den nationale rabatordning automatisk bortfalder, hvis EU inden 2032 vedtager en generel skattemæssig fordel for landstrøm – eksempelvis som et led i den bredere udrulning af FuelEU Maritime-lovgivningen.
Finpudsning af momssystemet for små virksomheder
Den 1. januar 2025 blev momsreglerne for små virksomheder ændret i hele EU. Den nye særordning gør det muligt for virksomheder med en samlet EU-omsætning under 100.000 euro at sælge varer og ydelser momsfrit på tværs af landegrænser, forudsat at de også overholder de nationale beløbsgrænser, som i Danmark udgør 50.000 kr.
For at sikre, at de administrative systemer hos myndigheder som Skattestyrelsen stemmer fuldstændigt overens med unionens jura, har EU nu udsendt et formelt rettelsesblad til direktiv (EU) 2020/285, som etablerede ordningen. Der er tale om en række stringente terminologiske udskiftninger i direktivteksten.
Nye terminologiske krav
Ændringerne omfatter blandt andet:
- Begrebet »Identifikationsnummer« ændres systematisk til »registreringskode« eller »individuel registreringskode«.
- Ordet »Identificeret« erstattes af »registreret«.
Selvom rettelsen kan synes uvæsentlig ved første øjekast, er det en afgørende detalje for de praktiske compliance-krav. Det har direkte betydning for de formularer og digitale selvbetjeningsløsninger, som danske rådgivere og revisorer skal benytte, når de bistår mindre virksomheder med at opnå deres specifikke koder til tværnational handel.
Oversigt over rettelser i direktivet
| Artikel | Emne for rettelsen |
|---|---|
| Artikel 284, stk. 3, litra b) | Registreringskode med suffikset »EX« |
| Artikel 284a, stk. 2 | Ajourføring af forhåndsmeddelelse |
| Artikel 284b, stk. 1 | Indberetning af oplysninger |
| Artikel 284d, stk. 1 og 2 | Momsangivelsespligt |
| Artikel 284e | Deaktivering eller tilpasning af registreringskode |
| Artikel 292b og 292c | Nationale undtagelser for små virksomheder |
Rettelserne berører alene den sproglige præcision i direktivteksten og ændrer ikke ved den materielle retstilstand eller de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne og virksomhederne.
Skærpet økonomisk ansvar i toldangivelser
Ud over rettelserne på momsområdet har Europa-Kommissionen også foretaget en juridisk berigtigelse af Delegeret Forordning 2024/249 vedrørende fælles dataanfordringer på toldområdet. Forordningen fastsætter spillereglerne for udveksling og opbevaring af toldoplysninger, og præciseringen får direkte betydning for definitionen af eksportører og importører.
Konkret skærpes ordlyden i forordningens bilag tre steder fra det noget brede "i dennes navn" til det juridisk tungere "for dennes regning". Dette rammer specifikt dataelementerne, der definerer eksportør (13 01 000 000), importør (13 04 000 000) samt identifikationsnummer (13 04 017 000).
Konsekvenser for speditører og toldagenter
Denne ændring fastslår utvetydigt, at den part, der anføres i tolddokumenterne, skal være den aktør, der bærer den reelle økonomiske risiko og ansvaret for transaktionen. For danske speditører, fragtvirksomheder og toldagenter fjerner præciseringen enhver tvivl om forskellen på blot at agere formidler i henhold til en fuldmagt og rent faktisk at hæfte økonomisk over for toldmyndighederne.
Med ændringen sikrer Kommissionen en harmoniseret fortolkning af toldansvaret på tværs af de 27 medlemslande og lukker af for potentielle gråzoner ved handel med tredjelande.
