En række forslag på bolig- og byggeområdet er bortfaldet i Folketinget. Det gælder blandt andet B 22 om lempeligere kreditvurdering ved boligkøb samt B 61, der ville ophæve statens kunstcirkulære.
Fem markante lov- og beslutningsforslag på bolig- og byggeområdet er netop bortfaldet i Folketinget og når dermed ikke at blive stemt igennem. Konsekvensen er, at både håbefulde førstegangskøbere, lejere og statslige bygherrer må skyde en række varslede regelændringer til hjørne.
Liberal Alliances opgør med stramme låneregler og statskunst skrinlagt
Et af de mest debatterede forslag, der nu har lidt skibbrud i folketingssalen, er Liberal Alliances beslutningsforslag B 22. Partiet ønskede at nedsætte en ekspertgruppe, som skulle rydde ud i det, de beskrev som overregulering af finanssektoren, for at gøre det lettere for unge, ældre og borgere i yderområder at låne til en bolig.
Kritik af Finanstilsynets krav til kreditvurdering
Siden finanskrisen har Finanstilsynet strammet kravene til kreditvurdering markant, hvilket ifølge forslagsstillerne har skabt en uforholdsmæssig høj barriere for at træde ind på boligmarkedet. LA lagde i forslaget op til at undersøge nye modeller, herunder om bankerne i højere grad kunne tage højde for forventet fremtidig indkomst, eller om man kunne skele til den norske "splejsebolig"-model.
I bemærkningerne til forslaget tegnede partiet en klar front mod den nuværende regulering:
"Forslagsstillerne mener, snittet i dag er lagt forkert politisk, så der er for meget fokus på sikkerhed og for lidt på sund fornuft."
Forslag om afskaffelse af kunstcirkulæret
Samme parti stod bag B 61, der ligeledes er bortfaldet. Her var målet at sløjfe det omstridte kunstcirkulære fra 2004, som dikterer, at statslige bygherrer skal afsætte 1,5 procent af håndværkerudgifterne til kunstnerisk udsmykning ved nybyggeri og renovering. LA argumenterede for, at ordningen fungerer som centraliseret planøkonomi, der fører til spild af skattekroner – særligt i en tid, hvor kernevelfærd og forsvar mangler midler.
I forslagsteksten blev der især peget på grelle eksempler fra forsvaret for at understrege pointen:
"Et af de mest opsigtsvækkende eksempler findes på Flyvestation Karup, hvor et gyngestativ til 650.000 kr. blev opført som »kunstnerisk udsmykning«."
Begge beslutningsforslag er nu bortfaldet, og dermed forbliver både låneregler og kunstcirkulæret uændrede i denne omgang.
Digitalisering af lejeres udsmidning falder til jorden
For udlejere og lejere landet over betyder lovkollapset i Folketinget også, at en længe ventet digitaliseringsreform udebliver. Regeringens lovforslag L 104245 skulle ellers have udmøntet en politisk aftale om at tillade digital kommunikation i de mest alvorlige sager mellem lejer og udlejer.
Slut med krav om fysiske breve ved opsigelse
Helt konkret ville loven have ændret lejeloven, så de såkaldt "særlig bebyrdende meddelelser" – det vil sige udlejers opsigelse (§ 176) og påkrav ved manglende huslejebetaling (§ 182, stk. 2) – kunne sendes digitalt via en sikker postleverandør (som fx e-Boks eller mit.dk). I dag er det et stramt krav, at disse dokumenter sendes med fysisk brev, ofte anbefalet, for at sikre bevis for modtagelsen, da konsekvensen for lejeren kan være at miste sit hjem.
Kritik af administrative byrder under høringsfasen
Forslaget mødte undervejs kritik i høringsfasen. Blandt andet påpegede Danske Advokater i deres høringssvar, at lovforslagets krav om, at lejeren aktivt skulle udpege den digitale leverandør, ville skabe store administrative byrder for udlejerne, som blot ønskede at benytte den platform, de allerede havde integreret i deres systemer.
Lovforslaget nåede at få afgivet betænkning i udvalget, men da forslaget nu er bortfaldet, skal landets udlejere indtil videre fortsætte med at frankere fysiske breve, når lejemål skal ophæves på grund af restancer.
Ekspropriationsreform og hjælp til klemte boligejere trukket af bordet
Transportminister Thomas Danielsens to store lovkomplekser, der skulle strømline statens indgreb i den private ejendomsret, ligger også i ruiner efter forslagenes bortfald. Det drejer sig om L 104527 og L 104529.
Moderne ekspropriationsproceslov udebliver
L 104529 skulle have skabt en helt ny, samlet ekspropriationsproceslov, som moderniserede procedurerne og indførte to nye klagenævn for at sikre en mere effektiv sagsbehandling og ensartet erstatningspraksis, når staten inddrager privat grund til infrastruktur.
Lempelse for boligejere i klemme droppes
Særligt L 104527 indeholdt desuden en markant håndsrækning til boligejere, der fanges i et juridisk limbo på grund af planlagte vej- eller jernbaneprojekter. Forslaget ville lempe kriterierne for "fremrykket overtagelse" – altså de tilfælde hvor borgeren kræver, at staten køber ejendommen før tid.
Efter de nuværende regler kræves det, at borgeren kan bevise, at der er tale om et "særligt tilfælde", og at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Dette ville lovforslaget have gjort op med:
"Det vil således efter forslaget ikke længere være en betingelse, at der er tale om et særligt tilfælde, ligesom det heller ikke vil være en betingelse, at ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår," lød det i lovforslagets bemærkninger.
Fremover skulle det blot være sandsynligt, at ejendommen uundgåeligt ville blive overtaget i sin helhed ved de ordinære ekspropriationer. Ministeriet havde selv skønnet, at denne lempelse ville øge statens omkostninger med 45-80 mio. kr. ved fremtidige infrastrukturprojekter. Boligejere med ejendomme i skyggen af store infrastrukturprojekter må imidlertid væbne sig med tålmodighed og fortsat leve op til de stramme beviskrav, indtil en ny regering eventuelt fremsætter lovene på ny.
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Finansministeriet
