En københavnsk udlejer må selv betale for et nedstyrtningstruet loft, da Huslejenævnet slår fast, at strukturelle skader ikke kan dækkes af lejers konto til indvendig vedligeholdelse.
En udlejer forsøgte at tørre en regning på 32.000 kroner for et nedstyrtningstruet loft af på lejers indvendige vedligeholdelseskonto, men Huslejenævnet sætter nu foden ned. Samtidig tegner der sig en markant tendens på Frederiksberg, hvor udlejere systematisk får underkendt tårnhøje kvadratmeterpriser for nyistandsatte lejligheder.
Udlejer fik smæk for regning til faldende gipsloft
I en opsigtsvækkende sag fra København forsøgte en udlejer i en andelsboligforening at bruge lejers indvendige vedligeholdelseskonto til at finansiere en strukturel reparation af ejendommen. Et loft i lejligheden buede nedad og truede med at falde ned, hvorefter udlejer bankede det løse puds ned og opsatte nye gipsplader.
Ulovlig manøvre i strid med lejeloven
Regningen på 32.000 kr. blev efterfølgende trukket i sin helhed på lejers indvendige vedligeholdelseskonto med den begrundelse, at loftet trængte til en gennemgribende istandsættelse, og at dette faldt ind under den indvendige vedligeholdelsespligt. Den manøvre er dog ulovlig, fastslår Huslejenævnet. Ifølge Lejeloven § 111, stk. 2 dækker den indvendige vedligeholdelse udelukkende hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve, mens strukturelle reparationer falder under den udvendige vedligeholdelse.
Afgørelse om fradrag
Nævnet finder, at det alene er malerarbejdet, som er omfattet af den indvendig vedligeholdelsespligt, hvorfor det alene er den del af den samlede udgift, som vedrører dette arbejde, der kan fradrages.
Udlejer fik i afgørelsen kun lov til skønsmæssigt at trække 4.000 kr. for selve malerarbejdet, mens de resterende 28.000 kr. måtte tilbageføres til lejers vedligeholdelseskonto.
Kreative flyttegebyrer koster dyrt i Nordsjælland
Huslejenævnet slår også hårdt ned på udlejeres forsøg på at opfinde egne gebyrer. I Fredensborg fortrød en lejer sin indflytning før tid og endte med slet ikke at flytte ind, hvorefter lejemålet blev opsagt. Udlejer fandt hurtigt en ny lejer, men valgte alligevel at modregne et massivt beløb i lejers depositum og forudbetalte leje for at dække sine "udgifter".
Utraditionelle poster og opfundne gebyrer
Regningen dækkede over flere utraditionelle poster. Herunder krævede udlejeren 3.750 kr. til en administrator for "lejeskift", 1.000 kr. for "styring af hjemmeside" og hele 11.600 kr. for udlejers egen tid brugt til fremvisninger.
Ingen accept af ekstraordinære udgifter
Huslejenævnet i Hørsholm var dog på ingen måde enig i, at lejeren skulle dække disse regninger, og beordrede hele beløbet på 16.448 kr. tilbagebetalt:
Nævnet har efter en drøftelse af sagen besluttet, at ingen af de udgifter, som udlejer har fratrukket depositum og forudbetalt leje i afregningen af 12. december 2025, kan karakteriseres som ekstraordinære udgifter. Der er tale om sædvanlige udgifter forbundet med administrationen af en udlejningsejendom.
Huslejenævn stækker lejepriser på Frederiksberg
En gennemgang af de seneste ugers afgørelser fra Huslejenævnet på Frederiksberg viser en krystalklar tendens: Udlejere, der moderniserer lejligheder og udlejer dem efter reglerne om gennemgribende forbedringer i Lejeloven § 19, stk. 2, har haft for vane at sætte lejen i overkanten af, hvad nævnet vil acceptere.
Skærpet linje over for høje kvadratmeterpriser
I en række friske sager har udlejere forsøgt at fastsætte den årlige kvadratmeterpris på lejemål til op mod 1.800-1.950 kr. per kvadratmeter, men nævnet skærer konsekvent toppen af og vurderer i stedet det lejedes værdi markant lavere.
| Sagstype | Boligstørrelse | Oprindelig leje (pr. m²) | Nævnets afgørelse (pr. m²) |
|---|---|---|---|
| Gennemgribende forbedring | 109 m² | 1.770 kr. | 1.600 kr. |
| Gennemgribende forbedring | 63 m² | 1.943 kr. | 1.500 kr. |
| Småhus / Regulering | 149 m² | 1.749 kr. | 1.500 kr. |
Mærkbar nedsættelse for lejere
For lejeren i lejligheden på 63 m² betød afgørelsen, at en årlig husleje på over 122.000 kr. blev nedsat til 94.500 kr. med tilbagevirkende kraft fra sagen blev indbragt. I afgørelserne bemærker huslejenævnet, at de ikke alene baserer lejeniveauet på konkrete sammenligningslejemål, men tager udgangspunkt i nævnsmedlemmernes generelle kendskab til lejeniveauet i Frederiksberg Kommune.
Østre Landsret frifinder Kingspan i stor isoleringsstrid
Også inden for den tungere byggeret har domstolene sat punktum i en af de senere års mest markante stridigheder om byggevarer. Isoleringsgiganten Rockwool Danmark A/S havde sagsøgt konkurrenten Kingspan Insulation ApS for vildledende markedsføring af deres fenolskums-isolering, Kooltherm.
Strid om varmeledningsevne og testresultater
Stridens kerne var produkternes lambdaværdi – en enhed der udtrykker materialets varmeledningsevne, hvor en lavere værdi er lig med bedre isoleringsevne. Kingspan har fremført en fast lambdaværdi på 0,021 W/(mK) på sin hjemmeside. Rockwool mente, at materialets isoleringsevne forringes markant over tid, og de fik under sagen det norske institut SINTEF til at udtage og teste prøver fra en ejendom i Ryesgade i København, hvor isoleringen havde siddet i ca. 10 år. Resultatet fra Norge viste, at tre ud af fire prøver isolerede dårligere end Kingspan lovede i sit markedsføringsmateriale.
Landsrettens frifindelse og konklusion
Alligevel valgte Østre Landsret at frifinde Kingspan. Landsretten understregede, at få udtagne prøver af et brugt byggemateriale ikke i sig selv var bevis nok til at underkende Kingspans officielle, europæiske CE-deklarationer:
De målte lambdaværdier kan ikke føre til en videnskabelig konklusion om, at de deklarerede lambdaværdier for produktet K12 ikke er korrekte, eller at den deklarerede lambdaværdi over 25 år for alle K12-produkter er højere end 0,020. Det kan ikke udledes fra tre prøver.
Dermed led Rockwool et markant nederlag i den omfattende sag, hvor de også ender med at skulle betale en kvart million kroner i sagsomkostninger til konkurrenten.
Planklagenævnet underkender kommunal gummiparagraf
Når kommuner formulerer lokalplaner, skal reglerne være knivskarpe for lovligt at kunne håndhæves over for borgere og bygherrer. Det måtte Ringkøbing-Skjern Kommune og et par utilfredse naboer sande i en nylig afgørelse om byggeret.
Klage over udhus med badeværelse
Sagen drejede sig om et 77 kvadratmeter stort udhus opført med både eget badeværelse og viktualierum. Naboerne klagede over byggeriet, da de mente, det i praksis udgjorde en selvstændig bolig i strid med lokalplanen. De henviste derudover til lokalplanens udformningskrav, som dikterede, at nybyggeri skal udføres, så der opnås en "god arkitektonisk helhedsvirkning".
Afvisning af skønsmæssig vurdering
Planklagenævnet afviste imidlertid klagen fuldstændigt. Nævnet vurderede, at fraværet af et reelt køkken i byggeriet betød, at der juridisk set ikke var tale om en selvstændig bolig. Samtidig benyttede nævnet lejligheden til at slå fast, at kommunens krav om arkitektonisk "helhedsvirkning" er formuleret så blødt, at det juridisk er at betragte som en uanvendelig gummiparagraf:
Planklagenævnet finder, at formuleringen i lokalplanens § 7.1 ikke har den fornødne klarhed og præcision til, at den kan håndhæves af kommunen. [...] Fortolkningen af bestemmelsen vil således i høj grad bero på en skønsmæssig vurdering, og der vil derfor kunne være tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt eller ej.
Dermed står byggeriet fast, og afgørelsen understreger, at løst formulerede æstetiske hensigter i en lokalplan ikke kan anvendes til at nedlægge forbud mod specifikke byggeprojekter.
