Borgerforslag B 15 foreslår at indføre licenskrav for private parkeringsselskaber. Samtidig er L 3 fremsat for at skabe en ny samlet ejendomskategori for landbrug, skov og natur fra 2027.
Et massivt pres fra borgerne udmønter sig nu i et formelt beslutningsforslag, der skal gøre op med private parkeringsselskabers gebyrjagt. Samtidig har regeringen fremsat et markant lovforslag, der ændrer beskatningen af naturejendomme, alt imens debatten om at genindføre Store Bededag atter blusser op i Folketingssalen.
Opgør med parkeringsbranchens "Wild West"
Det tog blot 18 dage for den tidligere Ekstra Bladet-chefredaktør Poul Madsen og en række medstillere at samle 50.000 underskrifter. Nu er borgerforslaget om licenskrav til private parkeringsselskaber (B 15) formelt fremsat i Folketinget af en bred skare af partier, der fungerer som budbringere for borgernes krav.
Udbredt frustration blandt bilister
Forslaget adresserer en udbredt frustration blandt danske bilister over private parkeringsselskaber, der beskyldes for uigennemsigtige regler og urimelige sanktioner. Som forslagsstillerne bemærker i beslutningsforslagets tekst:
"Private parkeringsselskaber udsteder hvert år hundredtusindvis af kontrolafgifter uden tilstrækkelig ensartet regulering, gennemsigtighed og retssikkerhed. Området fungerer i praksis som et wild west-marked."
Fem hovedprincipper for ny regulering
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det medføre radikale ændringer af erhvervsvilkårene for parkeringsbranchen. B 15 opstiller fem hovedprincipper:
- National licens: Selskaber skal have en statslig licens, der kun fornyes årligt, hvis reglerne overholdes.
- Medansvar til grundejere: Ejere af p-anlæg pålægges et tilsynsansvar for den kontrol, de hyrer selskaberne til at udføre.
- Respekt for færdselsloven: Standsning til af- og pålæsning må ikke længere takseres som ulovlig parkering.
- Hurtig sagsbehandling: Der skal indføres bindende frister for klager.
- Loft over afgifter: Bødernes størrelse skal begrænses, så de står i et rimeligt forhold til forseelsen.
Den politiske proces
Da forslaget har status af et borgerforslag, er fremsættelsen alene udtryk for en formel procedure, hvor partierne bringer det ind i det parlamentariske maskinrum. Den egentlige politiske test kommer under udvalgsbehandlingen og de kommende afstemninger, hvor det vil vise sig, om Folketingets flertal reelt er klar til at stramme grebet om parkeringsbranchen [1].
Ny skattemodel skal bane vej for mere natur
På ejendomsområdet har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) fremsat lovforslag L 3. Forslaget er særligt relevant for landmænd og lodsejere i landzoner, da det forsøger at fjerne en velkendt snubletråd for den grønne omstilling: Frygten for, at omlægning af landbrugsjord til natur udløser et skattesmæk, fordi ejendommen pludselig omkategoriseres.
Én samlet ejendomskategori fra 2027
Fra den 1. januar 2027 vil regeringen derfor samle landbrugs-, skov- og naturejendomme i én overordnet kategori. Som det fremgår af lovforslagets resumé:
"Modellen indebærer, at ejendomme beliggende i landzone fra og med den 1. januar 2027 som udgangspunkt henføres til én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre et bolig- eller erhvervsmoment på ejendommen vejer tungere."
Overgangsordning for boligejere
For at undgå at lodsejere kommer i klemme, indeholder lovforslaget en overgangsordning. Ejendomsejere, der foretrækker at fastholde deres nuværende status som ejerbolig, får mulighed for at bevare denne frem til et eventuelt ejerskifte.
Aflastning af Vurderingsstyrelsen
Derudover indeholder L 3 en yderst pragmatisk – og potentielt kontroversiel – manøvre for at aflaste Vurderingsstyrelsen. Både 2026- og 2027-vurderingerne vil blive udsendt som rent indekserede vurderinger uden klageadgang. Det betyder, at boligejere kun kan anmode om en almindelig vurdering (med dertilhørende klageadgang), hvis de kan sandsynliggøre, at den indekserede værdi afviger med mere end 20 procent fra den forventede handelspris. Lovforslaget vil også lempeliggøre ejendomsbeskatningsgrundlaget for kolonihavegrunde [2].
Store Bededag spøger i kulissen
Selvom selskabs- og ejendomsretten fylder meget, må arbejdsmarkedspolitikken ikke overses. Dansk Folkeparti har netop fremsat beslutningsforslag B 3, der har til formål at genindføre Store Bededag som helligdag fra 2027 [3].
Politisk frontalangreb
Forslaget er i virkeligheden et politisk frontalangreb, der bygger direkte på løfter fra valgkampen tidligere på året. Dansk Folkeparti påpeger i bemærkningerne, at en lang række partier – fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance – alle udtrykte ønske om at trække SVM-regeringens afskaffelse tilbage. Spørgsmålet er nu, om disse partier vil holde ord i Folketingssalen, når forslaget skal til afstemning, og dermed levere det flertal på 92 mandater, som forslagsstillerne hævder eksisterer. Foreløbigt har sagen status som "Fremsat", men den forventes at skabe stor debat i det igangværende folketingsår [3, 4].
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
