Ankestyrelsen peger på markante sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Samtidig nedlægges to ministerier i en massiv ressortrokade, og beføjelser delegeres internt i Socialministeriet.
Mens Ankestyrelsen afslører markante og gennemgående fejl i kommunernes sagsbehandling på handicapområdet, ommøbleres det politiske landkort i Danmark med nedlæggelsen af to tunge ministerier i en overraskende juni-rokade.
En omfattende retssikkerhedsundersøgelse fra Ankestyrelsen tegner et bekymrende billede af kommunernes forvaltning på handicapområdet. Gennem en systematisk gennemgang af mere end 1.700 sager, der ikke tidligere har været påklaget, samt input fra klagesager og interviews i perioden 2022 til 2025, har styrelsen identificeret fem specifikke sagsområder, hvor forvaltningen halter gevaldigt.
Fem Problemområder og Fundamentale Brister
De fem områder, der volder størst problemer for sagsbehandlerne, er tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning, socialpædagogisk støtte, ledsagelse og personlig hjælp og pleje. På tværs af disse retlige discipliner peger Ankestyrelsen på tre helt fundamentale brister, der går igen i kommunernes arbejde:
| Gennemgående Udfordring | Praktisk Konsekvens for Borgeren |
|---|---|
| Mangelfuld sagsoplysning | Sagerne belyses ikke tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse. |
| Utilstrækkelige begrundelser | Afgørelserne savner en fyldestgørende juridisk og faktisk forklaring. |
| Fristoverskridelser | De lovpligtige sagsbehandlingsfrister overholdes ikke konsekvent. |
Årsager og Fremtidige Initiativer
Årsagen til de mange fejl skal ifølge både kommuner, borgere og interessenter findes i selve lovgivningens natur og rammerne for at udføre arbejdet. Undersøgelsens konklusioner peger på et reelt behov for at kigge på regelforenklinger:
Komplekse regler, mange retskilder og uklare snitflader mellem bestemmelserne gør samlet set sagsbehandlingen på handicapområdet særligt vanskelig.
For at rette op på den faldende retssikkerhed iværksætter Ankestyrelsen nu en række faglige initiativer. Der er udviklet nye, frit tilgængelige e-læringsmaterialer til kommunerne, og over de kommende fire år vil der blive afholdt målrettede temadage for rådgivere og ledere. De første af disse finder sted i Nyborg den 14. og 15. september 2026.
Massiv Ressortrokade og Nedlagte Ministerier
På den forfatningsretlige scene har juni måned budt på regulære jordskælv i centraladministrationen. Ved kongelige resolutioner af henholdsvis 3. og 5. juni 2026 er der gennemført en markant ressortrokade, der fuldstændig fjerner to ministerier fra landkortet og spreder deres ansvarsområder for alle vinde.
Fra Fødevarer til Grøn Trepart
Mest iøjnefaldende er nedlæggelsen af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Langt størstedelen af ministeriets hidtidige forretninger overføres direkte til Ministeriet for Grøn Trepart. I samme ombæring skifter Ministeriet for Grøn Trepart dog identitet og omdøbes officielt til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.
En række tunge sagsområder fra landbrugs- og fiskeriporteføljen overgår imidlertid ikke til det nye superministerium, men uddelegeres i stedet til andre dele af regeringen:
| Sagsområde | Nyt Ressortansvar |
|---|---|
| Fødevaresikkerhed, -forsyning og fonden for plantebaserede fødevarer | Erhvervsministeriet |
| Kontrol med dyrevelfærdsloven | Justitsministeriet |
| Erstatning til minkavlere og følgeerhverv | Transportministeriet |
| Fiskeri | Miljøministeriet |
Nedlæggelse af Digitaliseringsministeriet
Udover landbrugsområdet bliver også Digitaliseringsministeriet nedlagt, hvorefter hele ressortområdet opsluges af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Slutteligt fastslår de nye forfatningsretlige bestemmelser, at alle sager under europaministeren fremover henlægges direkte til udenrigsministeren, hvor den departementale ekspedition fortsætter.
Uddelegering af Beføjelser på Socialområdet
I kølvandet på de store statslige rokader har socialminister Monika Rubin valgt at strømline sit eget ministerie gennem to nye delegationsbekendtgørelser. Ændringerne flytter en række helt centrale drifts- og regelfastsættelsesopgaver fra ministerens bord og ned til Social- og Boligstyrelsen.
Takstberegning og Særlige Tilbud
Den ene af de nye bekendtgørelser omhandler den komplekse finansiering af ydelser på socialområdet. Social- og Boligstyrelsen får nu ansvaret for at fastsætte regler om takstberegning efter både serviceloven og barnets lov. Dette inkluderer principperne for, hvordan kommunerne skal finansiere de absolut mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Styrelsen overtager samtidig bemyndigelsen til at fastsætte takstregler for en række højt specialiserede nicher. Det drejer sig blandt andet om betalingen for unge under 18 år i Kriminalforsorgens institutioner og sikrede døgninstitutioner for unge uden lovligt ophold. Derudover skal styrelsen fremover – efter forhandling med de respektive ministerier – fastsætte regler for finansieringen af uledsagede mindreårige udlændinges ophold og anbringelser i sikrede institutioner truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ansvar for Tilbudsportalen
Den anden delegation vedrører driften af Tilbudsportalen, som er det centrale, landsdækkende register over kommunale, regionale og private sociale tilbud i Danmark.
Social- og Boligstyrelsen får hermed overdraget den ubeskårne forpligtelse til at indsamle og formidle dataene i portalen. Delegeringen betyder også, at det fremover er styrelsen, der beslutter, hvilke typer af tilbud der overhovedet skal figurere i oversigten, ligesom de får den juridiske beføjelse til at fastsætte og håndhæve de nærmere krav til kommuners og regioners indberetningspligt.
Rigsrevisionen
Ankestyrelsen