Højesteret giver staten medhold i sag om veteranpension, mens Vandsektortilsynet rammer Helsingør Kommune økonomisk for ulovlig spildevandsbistand. Rigsrevisionen afdækker fejl.
En fejl i Erhvervsstyrelsen til 487 millioner kroner udløser et sjældent forbehold i statsregnskabet, mens Helsingør Kommune rammes af et stort krav for at have takket ja til ulovlig, gratis rådgivning.
Højesteret Blåstempler Statens Praksisændring om Veteranpension
En overenskomstansat soldat, der udviklede PTSD efter at have været udsendt af Forsvaret til Irak i perioden 2003-2004, fik ikke medhold i sit krav om at få udbetalt supplerende pension fra den 1. juli 2020. I en principiel afgørelse har Højesteret netop slået fast, at Forsvarsministeriet var berettiget til først at tilkende ydelsen fra den 1. januar 2021.
Sagen (BS-34551/2025-HJR) centrerede sig om den forvaltningsretlige rækkevidde af en praksisændring og fortolkningen af personellovens § 11 b. Det juridiske stridspunkt var, om udbetalingen af pensionen kunne ske på baggrund af en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller om det krævede en endelig afgørelse.
Saglig og lovlig praksisændring
Højesteret fandt, at Forsvarsministeriet var i sin fulde ret til at følge en strammere praksis i perioden frem til slutningen af 2020, hvor udelukkende endelige afgørelser udløste pensionen.
"Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at det var lovstridigt eller uden lovhjemmel, at Forsvarsministeriet fulgte Medarbejder- og Kompetencestyrelsens praksis," fremgår det af den enstemmige dom afsagt af de fem dommere.
Retten lagde særlig vægt på, at det udgør en saglig, forvaltningsmæssig begrundelse at kræve endelige afgørelser, eftersom tilskadekomstpensioner og supplerende ydelser er livsvarige og i udgangspunktet ikke kan trækkes tilbage – heller ikke selvom den tilskadekomne på et senere tidspunkt skulle genvinde sin fulde erhvervsevne. At Forsvarets Personalestyrelse ikke i sin tid aktivt offentliggjorde praksisændringen fra 2018, påvirkede ikke rettens afgørelse af sagens kerne.
Ulovlig Gratis Rådgivning Rammer Kommune Økonomisk
Det kan være forbundet med stor risiko, når en kommune tager imod vederlagsfri hjælp fra sit eget forsyningsselskab. Det understreger en ny sag, hvor Helsingør Kommune har fået underkendt sin indberetning efter stoploven af Vandsektortilsynet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I 2024 modtog Helsingør Kommune teknisk bistand fra Forsyning Helsingør Spildevand A/S i forbindelse med en revidering af kommunens spildevandsplan. Da forsyningsselskabet ikke fremsendte en regning for ydelserne, har tilsynet nu skredet ind og fastsat et rådighedsbeløb på 622.500 kroner. Tillagt renter betyder det, at sagen samlet set løber op i 641.124 kroner.
Klar overskridelse af oplysningspligten
Under sagsforløbet har Helsingør Kommune ført et forvaltningsretligt forsvar med afsæt i miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1. Kommunen argumenterede for, at hjælpen udelukkende var en del af den lovpligtige og vederlagsfrie oplysningspligt, som ifølge kommunen uundgåeligt kræver bearbejdning og dialog for at data kan bruges i planlægningen.
Den argumentation faldt dog til jorden hos Vandsektortilsynet. Tilsynet vurderede, at omfanget af arbejdet – som inkluderede projektledelse, deltagelse i styregrupper, udarbejdelse af kortmateriale og faglig tekst – klart overskred grænserne for oplysningspligt. Der var i stedet tale om teknisk rådgivning. Ifølge reglerne må vandselskaber udelukkende levere den slags ydelser som "tilknyttet virksomhed" – og det skal ubetinget ske mod betaling på helt almindelige kommercielle vilkår. Afgørelsen kan ikke ankes til anden administrativ myndighed, men må i givet fald prøves ved domstolene.
Fejl for 487 Millioner i Erhvervsstyrelsen Udløser Forbehold
Selvom statens regnskab for 2024 overordnet set har fået grønt lys, kaster en markant regnskabsfejl en mørk skygge over den netop offentliggjorte Årsrapport 2025 fra Rigsrevisionen. På grund af væsentlige fejl hos Erhvervsstyrelsen har Rigsrevisionen valgt at tage et direkte forbehold for Erhvervsministeriets regnskab. Fejlen løber op i hele 487 millioner kroner.
Det økonomiske efterslæb skyldes primært to forvaltningsmæssige mangler i styrelsen:
- Manglende bogføring af slutafregninger i en lang række sager om COVID-19-tilskud.
- Undladelse af at afskrive tilgodehavender fra virksomheder, der er ramt af konkurs.
Betydelige udfordringer i centraladministrationen
Årsrapporten giver samtidig et overblik over de 20 større undersøgelser, som Rigsrevisionen gennemførte i løbet af 2025. Her tegner der sig et billede af betydelige udfordringer med regeloverholdelse og ordentlig forvaltning på tværs af centraladministrationen:
| Område | Ansvarlig Myndighed | Rigsrevisionens Hovedkonklusion |
|---|---|---|
| Kriseberedskab | Ni udvalgte ministerier | Samlet set er myndighederne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. |
| Militær Sikkerhed | Forsvarsministeriet | Der er konstateret alvorlige sikkerhedsmangler på militære områder over flere år. |
| Havmiljø | Fiskeristyrelsen | Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden er kritisabelt og risikerer at skade miljøet. |
| Sundhedsdata | Regionerne | Der er gjort en utilstrækkelig indsats for at begrænse skaderne ved vellykkede cyberangreb. |
Særligt it-sikkerhed og brud på udbudsregler fylder meget i de indberettede sager. Udfordringerne har nu fået Folketinget til at bevilge yderligere 5 millioner kroner årligt, som specifikt er øremærket til en styrket, systematisk gennemgang af statens kritiske it-systemer.
Lokaldemokratiets Nye Værktøjer Rammer Skævt
Set gennem et kommunal- og forfatningsretligt prisme er der i disse år et massivt politisk fokus på at udvide borgerinddragelsen via nye lokaldemokratiske værktøjer. En omfattende ny rapport fra VIVE peger dog på et fundamentalt problem: De nye processer løser ikke automatisk problemerne med skæv repræsentation i samfundet.
Undersøgelsen, der baserer sig på svar fra over 2.000 borgere og 600 kommunalbestyrelsesmedlemmer, viser entydigt, at lysten til at engagere sig i koncepter som borgerforslag og borgersamlinger er markant størst blandt borgere, der i forvejen er politisk aktive. Værktøjerne tiltrækker i overvejende grad ældre borgere og personer med en videregående uddannelse, mens man ikke formår at række ud til de mere marginaliserede grupper.
Kløften om bindende folkeafstemninger
Særligt opsigtsvækkende er kløften mellem politikere og borgere, når snakken falder på bindende folkeafstemninger. Dette redskab har været lovligt at anvende i kommunerne siden 2018 i henhold til bekendtgørelsen om lov om kommunernes styrelse, men ingen kommune har hidtil gjort brug af det.
- 55 % af kommunalpolitikerne mener, at bindende folkeafstemninger er en dårlig idé.
- Til sammenligning er det kun 11 % af borgerne, der deler den opfattelse.
"Støtten til bindende folkeafstemninger er størst hos borgere med lav politisk tillid og lav tilfredshed — borgere der oplever, at politikerne ikke lytter til dem," konkluderer VIVE i undersøgelsen.
Kommunerne advares derfor mod at kaste sig blindt ud i nye demokratiske eksperimenter uden at have forvaltningen på plads. Ifølge rapporten skal kommunalbestyrelserne på forhånd have en fuldstændig krystalklar drejebog for, hvordan de vil håndtere de forslag fra borgerne, som politikerne ikke ønsker at omsætte til virkelighed. Gør man ikke det, kan de veltænkte demokratiske redskaber ende med at koste dyrt på tillidskontoen.
Circular Bio-based Europe Joint Undertaking
Clean Hydrogen Joint Undertaking
