Erhvervsministeren har fremsat tre lovforslag, der skal styrke indsatsen mod hvidvask, lette byrderne for fonde og sikre sanktionerede personers udelukkelse fra danske virksomheders ledelse.
Danske virksomheder kan fremover automatisk få suspenderet sanktionerede ejeres stemmerettigheder for at undgå at hele driften lammes, mens 15-årige i udsatte positioner får ret til egen bankkonto uden forældresamtykke. Erhvervsministeren og skatteministeren har i de seneste dage fremsat et markant trekløver af lovforslag, der ændrer landskabet for ledelse, compliance og hvidvask i Danmark. Et af de mest indgribende lovforslag på selskabsområdet i nyere tid er netop landet på folketingsmedlemmernes borde. Med fremsættelsen af L 13 tager erhvervsministeren et opgør med den lammelse, der rammer danske virksomheder, hvis en ejer eller et ledelsesmedlem pludselig havner på internationale sanktionslister.
Obligatoriske firewalls og suspendering af rettigheder
Lovforslaget introducerer en række obligatoriske "afskærmende foranstaltninger" – populært kaldet firewalls. I praksis betyder det, at en sanktioneret persons forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder i virksomheden suspenderes. Personen afskæres fra at udøve kontrol og mister adgangen til overskud og udbytte i den periode, sanktionerne står på. Erhvervsstyrelsen udstyres med vidtgående beføjelser til at gennemtvinge dette: > »Erhvervsstyrelsen kan slette en filial af en udenlandsk virksomhed fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvis filialen undlader at efterkomme et påbud efter § 1 a [...] Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed, hvis den undlader at efterkomme et påbud.« (Uddrag fra lovforslag L 13)
Juridiske faldgruber og ufrivillige overtrædelser
Lovforslaget har dog vakt panderynker i høringsfasen. Advokatrådet har peget på en utilsigtet juridisk faldgrube: Når den sanktioneredes stemmerettigheder suspenderes, forhøjes de øvrige ejeres stemmeandel forholdsmæssigt. Dette kan betyde, at en medejer pludselig, og helt automatisk, krydser tærsklerne for anmeldelsespligt i investeringsscreeningsloven (FDI-reglerne) og dermed uforskyldt overtræder loven. Sagen befinder sig i øjeblikket på fremsættelsesstadiet og afventer 1. behandling.
Byrdelettelser for fonde og skrappere alderskontrol
Sideløbende er L 12 fremsat for at rydde op i en række byrder for erhvervslivet, men indeholder også markante skærpelser på andre områder.
Administrative lettelser for erhvervsdrivende fonde
For landets erhvervsdrivende fonde er der tale om en reel administrativ lettelse. Lovforslaget fjerner Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed. Fremover vil ændringer af fondes formål eller beslutninger om opløsning udelukkende kræve tilladelse fra fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen), hvilket fjerner et fordyrende dobbelt-tjek i systemet.
Skærpet kontrol med ejendomsmæglere og konkursryttere
På compliance-fronten får Erhvervsstyrelsen nu direkte hjemmel til at nægte godkendelse af ejendomsmæglere, hvis ansøgerens straffeattest indikerer en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Desuden strammes grebet om konkursryttere, idet oplysninger om konkurskarantæner fremover vil blive offentliggjort direkte i CVR.
Højere bøder og unge kontrolkøbere i detailhandlen
Et opsigtsvækkende element i lovforslaget vedrører detailhandlen. Den hidtidige forsøgsordning med "unge kontrolkøbere" (mystery shoppers under 18 år) forlænges til 2028. Samtidig skrues bødetaksterne for at sælge alkohol, tobak og nikotin til mindreårige markant i vejret. Hvor førstegangstilfælde tidligere udløste bøder i 10.000-kroners klassen, lægger bemærkningerne nu op til, at en førstegangsforseelse skal koste 25.000 kr., andengang 40.000 kr. og tredjegang hele 65.000 kr. L 12 er aktuelt under forberedelse til 1. behandling.
Hvidvask, FATF og finansiel frigørelse for udsatte unge
Det tredje store lovforslag, L 9, tager fat på implementeringen af de nyeste anbefalinger fra den internationale taskforce FATF. Lovforslaget retter særligt fokus mod "finansiering af proliferation" – det vil sige finansiering af masseødelæggelsesvåben.
Nye krav til hvidvaskprocedurer og kontantforbud
Virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal fremadrettet inkludere dette i deres risikovurderinger, og virksomheder, der ikke tidligere har haft krav om uafhængig revision af deres hvidvaskprocedurer, kan nu blive pålagt at benytte en ekstern ekspert. Loven ændrer også retsplejeloven, så de danske domstole – eksempelvis ved tvangsauktioner i fogedretten – ikke længere må modtage kontantbeløb på 15.000 kr. eller derover.
Basal indlånskonto til udsatte unge
Men forslaget rummer også en socialpolitisk dimension, der bryder med årtiers værgemålspraksis. Fremover skal 15-årige kunne oprette en "basal indlånskonto" (NemKonto) uden samtykke fra deres forældre eller værge. Dette sker for at løse et akut problem for udsatte og hjemløse unge: > »Den nuværende lovgivning rammer især unge under 18 år, der er hjemløse eller bor hos venner eller familiemedlemmer, uden økonomisk støtte fra deres forældre. Uden det nødvendige samtykke kan de ikke oprette en bankkonto, som de kan bruge som nemkonto, og de får dermed i praksis svært ved at modtage børne- og ungeydelse.« (Uddrag fra lovforslag L 9)
Styrkelse af Dankortet og gennemsigtighed på betalingsmarkedet
Endelig udmønter lovforslaget den politiske aftale fra 2025 om at styrke Dankortet og skabe større gennemsigtighed på betalingsmarkedet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser har vist, at 55 % af betalingsmodtagerne ikke har overblik over deres indløsningsomkostninger, hvilket loven nu skal råde bod på gennem skærpede oplysningskrav til indløserne. Også L 9 har aktuel status som fremsat i Folketinget.
Rigsrevisionen
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
