Miljønævn afviser naboers klageret ved vandudledning og § 3-beskyttet natur

Hundetræning i Gribskov Kommune

I Gribskov Kommune havde en nabo klaget over en landzonetilladelse til hundetræning, som vedkommende mente ville medføre støj, slid og negativ påvirkning af en § 3-beskyttet eng og mose. Nævnet afviste dog at realitetsbehandle klagen med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Lovens udtømmende liste over klageberettigede omfatter ikke naboer.

"Ejere af nærliggende ejendomme er således ikke klageberettigede, da nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven," fastslog nævnet.

Udledning til Kalvemose Å i Holbæk

Et lignende udfald ramte en nabo i Holbæk Kommune, der klagede over en tilladelse til udledning af overfladevand fra kunstgræsbaner til Kalvemose Å. Naboen boede 630 meter fra åen, men frygtede, at udledningen ville forringe hans egen drænafledning. Efter Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1 kræves det, at man har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Da naboen ikke var bredejer til åen, og afstanden var stor, vurderede nævnet, at risikoen for afvandingsmæssige gener var for teoretisk.

Overblik over klageberettigelse i nyere sager

Naturregistrering opretholdes uanset fremtidigt motorvejsbyggeri

Grundejeren protesterede mod udpegningen og argumenterede for, at arealet havde været omlagt inden for de seneste 7-10 år. Desuden fremhævede ejeren det uhensigtsmæssige i at registrere naturen, når arealet om få år forventes at blive ødelagt i forbindelse med anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste dog begge argumenter. Gennemgang af luftfotos fra 1995 til 2024 viste, at arealet havde været drevet ekstensivt i mindst 17 år, og fremtidige infrastrukturprojekter spiller ingen rolle for lovens definition af beskyttet natur her og nu.

"Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være beskyttet, og der kan således ikke indgå sådanne hensyn om vejanlæg, som anført af klager."

Stadfæstelse af beskyttet hede i Skive Kommune

I en parallel sag fra Skive Kommune stadfæstede nævnet ligeledes en registrering af beskyttet hede ved Færker Vig, selvom grundejeren anførte, at sommerhusområdet blev etableret allerede i 1974. Nævnet lagde vægt på kommunens fysiske besigtigelse, som påviste en "værdifuld dværgbuskdomineret hede" under fyrretræerne.

Klage over forstyrrelse af løgfrø og flagermus

Området er hjemsted for den beskyttede løgfrø samt pipistrelflagermus. En gruppe omboende havde indbragt kommunens § 25-tilladelse (miljøvurderingstilladelse) og den tilhørende lokalplan for klagenævnene med påstand om, at de økologiske ledelinjer og rasteområder ville blive ødelagt.

Strenge og detaljerede krav til paddehegn indskrevet

Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte at stadfæste tilladelsen efter Miljøvurderingsloven § 25, men fandt det nødvendigt at ændre kommunens vilkår for paddehegn for at sikre fuldstændig håndhævelse. Nævnet indskrev meget specifikke krav til hegnet:

"Paddehegnene skal etableres med en minimum 40 cm bred rampe, med en hældning på mindst 1:5 for hver 20 m fra ydersiden af hegnet. Alternativt etableres paddehegn med indbyggede ramper, som alene tillader padder at passere ud af rasteområdet."

Derudover blev der indsat strenge datokrav for opstilling (senest 20. marts) og nedtagning. Samtidig skal nedrivningen af en gammel landbrugsejendom i projektområdet foregå etapevist eller ved kontrolleret udslusning i meget snævre tidsvinduer for ikke at skade pipistrelflagermusene.

Funktionel begrundelse anerkendt af Planklagenævnet

Planklagenævnet fandt, at denne betingelse var opfyldt. Som funktionel begrundelse lagde nævnet vægt på, at solindstrålingen ved kysterne er betydeligt højere end inde i landet, hvilket i det konkrete projekt forventes at give 5-10 procent højere energiproduktion end en placering 15 kilometer inde i landet. Da solcelleparken samtidig visuelt afskærmes af eksisterende landsbyer og indpasses i et landskab, der i forvejen rummer højspændingsledninger og vindmøller, blev lokalplanen fastholdt.

Ingen inhabilitet for kommunen som myndighed

Klagere påpegede desuden en principiel problematik: Kan Esbjerg Kommune objektivt behandle en sag om et projekt på havnen, når kommunen selv er havneejer? Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at dette ikke i sig selv medfører inhabilitet, så længe myndigheden ikke fungerer direkte som bygherre for projektet.

Strenge betingelser for pæleramning og belysning

Nævnet godkendte kommunens screeningsafgørelse, truffet efter Miljøvurderingsloven § 21, stk. 1, som konkluderede, at der ikke var behov for en fuld VVM-miljøvurdering. Afgørelsen var betinget af, at pæleramningen udføres med mindre 30x30 pæle i stedet for 40x40, og at arbejdet udelukkende foregår i dagtimerne, hvor strandtudsen er inaktiv og ikke kalder på hunnerne. Ligeledes vil belysning om aftenen og natten blive rettet skarpt indad mod byggepladsen, så paddens habitat kun 39 meter væk bevares i mørke.

Udsætning af fiskeredskaber sidestilles med ulovligt fiskeri

Skipperen forsvarede sig med, at han blot havde været på dækket og uagtsomt var sejlet ind i området, og at trawlet i øvrigt ikke blev brugt til aktivt fiskeri på det tidspunkt. Dette var imidlertid ikke en formildende omstændighed. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde de svenske myndigheders oplysninger til grund: Trawlbordene var sænket ned, og nettet var ikke surret fast. Under de stramme EU-regler defineres udsætning af fiskeredskaber som ulovligt fiskeri i lukkede områder, og nævnet stadfæstede derfor tildelingen af 6 klip (point) på fiskerilicensen.