Højesteret fastslår, at utinglyste bodelingsaftaler indgået 4½ måned før en skilsmisse er ugyldige. Samtidig mister Spar Nord Bank sin godkendelse som forvaltningsafdeling efter bankfusion.
Højesteret har trukket en skarp grænse for, hvornår utinglyste aftaler om deling af formue er gyldige ved en skilsmisse. En aftale indgået 4½ måned før skilsmisseanmodningen kostede for nylig en ægtefælle kravet på en milliongevinst og dele af en stor pensionsopsparing.
Når ægtefæller ønsker at lave særlige aftaler om deling af deres formue, er hovedreglen klar: Det kræver en tinglyst ægtepagt. Ægtefælleloven indeholder dog en undtagelse i § 32, der tillader utinglyste bodelingsaftaler, men kun hvis de indgås "i forbindelse med" en aktuel skilsmisse eller separation. Hvor stramt dette tidskrav skal tolkes i praksis, har Højesteret nu slået fast med syvtommersøm i en ny, principiel dom.
Sagens kerne og indgåelse af aftaler
Sagen (BS-29807/2025-HJR) handlede om to ægtefæller, der i slutningen af marts 2019 underskrev to utinglyste dokumenter – benævnt som henholdsvis "ægtepagt" og "begunstigelseserklæring". Aftalerne skulle sikre den ene part et krav på mere end en million kroner, en forlods engangsbetaling på 100.000 kroner samt halvdelen af den anden parts kapitalpension hos PFA Pension.
Problemet for aftalens gyldighed opstod dog, fordi modparten først forlod det fælles hjem i august 2019 og få dage efter indgav den formelle anmodning om skilsmisse til myndighederne.
Højesterets vurdering af tidsforløbet
"Aftaler om, hvordan ægtefæller vil dele deres formue, kan kun gyldigt indgås uden ægtepagt, når en separation eller skilsmisse er aktuel, og aftalen således indgås med henblik på en forestående formuedeling."
Højesteret kom i sin vurdering frem til, at afstanden på cirka 4½ måned mellem underskrifterne og anmodningen om skilsmisse ganske enkelt var for lang. Dommerne lagde særlig vægt på, at parterne fortsatte deres samliv i knap fem måneder efter aftalernes indgåelse, og at intet i dokumenterne klart indikerede, at skilsmissen var en endegyldig beslutning allerede i marts.
Konsekvente domme gennem alle instanser
Forløbet gennem retssystemet har været konsekvent, og alle instanser er nået frem til samme resultat:
| Instans | Afgørelse | Dato |
|---|---|---|
| Skifteretten i Roskilde | Aftalerne kendt ugyldige | 9. maj 2023 |
| Østre Landsret | Byrettens dom stadfæstet | 15. november 2024 |
| Højesteret | Landsrettens dom stadfæstet | 8. april 2026 |
Med dommen har Højesteret sat en effektiv stopper for, at ægtefæller kan lave fremtidssikrede, utinglyste aftaler "til skuffen", hvis et ægteskab knirker. Du kan nærlæse dommernes fulde præmisser i Højesterets afgørelse i sag BS-29807/2025-HJR.
Historisk Bankfusion Koster Forvaltningsgodkendelse
Det danske banklandskab undergår i øjeblikket massive forandringer i kølvandet på Nykredit Banks historiske opkøb af Spar Nord for et tocifret milliardbeløb. Fusionen handler ikke kun om overflytning af bankkonti og lukning af filialer, men får nu også direkte konsekvenser for forvaltningen af midler for nogle af samfundets mest sårbare borgere.
Tilbagekaldelse af forvaltningsgodkendelse
Civilstyrelsen har formelt tilbagekaldt Spar Nord Banks godkendelse som forvaltningsafdeling. En statsligt godkendt forvaltningsafdeling er en særlig status, der giver en finansiel institution tilladelse til at administrere båndlagt arv, forvalte fondes midler og håndtere formuer for personer, der er sat under værgemål.
Når en bank fusionerer eller ophører som selvstændig juridisk enhed, bortfalder grundlaget for den eksisterende godkendelse til forvaltning af midler.

Fremtidig bestyrelse af beskyttede midler
Tilbagekaldelsen er en logisk, juridisk konsekvens af sammenlægningen. Det betyder i praksis, at Spar Nord Bank fremover ikke på selvstændigt grundlag må bestyre disse særligt beskyttede midler. Administrationen skal i stedet inkorporeres i fusionspartnerens rammer eller overgå til andre godkendte afdelinger under de nye selskabsstrukturer.
Borgere Skal Forme Digital Fremtid i Familiesager
På et helt tredje felt inden for familieretten inviterer myndighederne nu borgerne direkte ind i maskinrummet. Familieretshuset har iværksat et nyt, digitalt borgerpanel, der skal være med til at teste og fintune fremtidens it-løsninger og selvbetjening på myndighedens hjemmeside.
Fokus på digital brugervenlighed i sårbare situationer
I sager om skilsmisse, samvær, børnebidrag og forældremyndighed befinder borgerne sig ofte i en sårbar livssituation, hvor det er helt afgørende, at information er let at finde, og digitale blanketter er til at forstå. Panelet skal derfor bidrage via interviews og konkrete brugervenlighedstests, så Familieretshuset kan rette de digitale børnesygdomme, inden nye funktioner rulles ud. Initiativet er åbent for alle over 18 år, og myndigheden understreger, at der ikke stilles krav om særlige it-kundskaber eller tidligere sagsforløb for at deltage.











