En række nye lovforslag ændrer markant på regnskabsreglerne. Bæredygtighedskravet fjernes for 2.000 virksomheder, mens der indføres krav om automatisk e-fakturering og skærpet kontrol med stråmænd.
Erhvervsstyrelsen skærer markant i de lovpligtige bæredygtighedskrav og fritager 2.000 danske virksomheder for rapportering. Samtidig indføres benhårde sanktioner mod stråmænd og kriminelle rådgivere som et direkte modsvar på tv-dokumentaren 'Den Sorte Svane'.
Det seneste udkast til ændring af årsregnskabsloven fjerner en enorm administrativ byrde fra skuldrene af dansk erhvervsliv ved at indsnævre målgruppen for bæredygtighedsrapportering drastisk. Med implementeringen af EU's forenklingsdirektiv løftes tærskelværdierne til at gælde virksomheder med en nettoomsætning over 3,53 milliarder kroner og mere end 1.000 heltidsansatte. I samme manøvre bliver de omdiskuterede danske særkrav vedrørende redegørelser for samfundsansvar og dataetik slettet helt fra lovgivningen.
Nye tærskelværdier og værdikædebegrænsning
| Omfang | Tidligere Regler | Nye Regler |
|---|---|---|
| Omsætning | Store virksomheder (Klasse C/D) | Over 3,53 mia. kr. |
| Ansatte | Ingen specifik grænse | Over 1.000 ansatte |
| Rapporterende | Ca. 2.200 virksomheder | Ca. 220 virksomheder |
Som et ekstra værn for de mindre underleverandører indføres desuden en specifik værdikædebegrænsning. Bestemmelsen giver mindre og mellemstore virksomheder juridisk rygdækning til at afvise urimelige dokumentationskrav fra store koncernkunder, hvis oplysningerne falder uden for en frivillig standard, ligesom det fremadrettet bliver eksplicit tilladt at tilbageholde egentlige forretningshemmeligheder i rapporterne.
Finanstilsynet Letter Byrden for Finansielle Selskaber
Parallelt med justeringerne på selskabsområdet har Finanstilsynet udsendt tilsvarende lempelser i de nye hovedbekendtgørelser for finansielle rapporter, kendt som KBEK og FBEK. For kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kopieres de nye, skyhøje tærskelværdier direkte ind i sektorlovgivningen.
Koncernundtagelse og dobbeltregulering
Eksempelvis bliver forsikringsbranchen fremadrettet først ramt af kravet om bæredygtighedsrapportering, når bruttopræmierne overstiger 3,53 milliarder kroner og virksomheden beskæftiger over 1.000 medarbejdere. Ligesom i den almindelige årsregnskabslov ophæves kravene om redegørelse for samfundsansvar og dataetik, hvilket flugter med EU's intentioner om at luge ud i unødig dobbeltregulering. En anden bemærkelsesværdig lempelse er en udvidet koncernundtagelse, der tillader danske dattervirksomheder at undlade en selvstændig rapportering, forudsat at oplysningerne allerede er konsolideret i en udenlandsk modervirksomheds rapport.
Direkte Aktion Mod Stråmænd og Kriminelle Rådgivere
De vidtgående justeringer af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven lancerer et historisk hårdt modsvar mod advokater, revisorer og andre rådgivere, som udnytter selskabskonstruktioner til at skjule økonomisk kriminalitet. Opstramningen er et utvetydigt politisk modsvar på de svindelmetoder, der for nylig kom for dagens lys i TV 2-dokumentaren 'Den Sorte Svane', hvor rådgivere hjalp kriminelle med at udnytte systemet.
Uindskrænket beføjelse til Erhvervsstyrelsen
Med lovforslaget tildeles Erhvervsstyrelsen et magtfuldt digitalt våben; styrelsen får nu uindskrænket beføjelse til med øjeblikkelig virkning at blokere en kapitalgodkenders eller anmelders adgang til virksomhedsregistret i op til et helt år ved mistanke om misbrug.
"Personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, har (...) et skærpet ansvar for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder identificere og verificere identiteten af den kunde, der har givet bemyndigelsen."
Ansvar og bødestraf til kapitalejere
Almindelige kapitalejere stilles desuden til ansvar og kan fremadrettet ifalde direkte bødestraf, hvis de bevidst medvirker til at indsætte en ulovlig stråmand. Samtidig lukkes et populært smuthul, idet virksomheder, der er indstillet til tvangsopløsning grundet manglende reel ledelse, ikke længere lovligt kan slippe udenom afviklingen via en fusion eller spaltning.
Obligatorisk MitID og Tvungen E-fakturering
Digitaliseringen af det danske regnskabsmiljø intensiveres massivt med Erhvervsstyrelsens udkast til en ny ændring af kravbekendtgørelsen for digitale standard bogføringssystemer. For at klæde dansk erhvervsliv på til fremtiden og tyvstarte overgangen til EU's ViDA-regler (VAT in the Digital Age) – der gør e-fakturaer obligatoriske på tværs af landegrænser – ændres mekanismerne for e-fakturering fundamentalt.
Automatisk tilmelding til Nemhandelsregistret
Standardbogføringssystemer forpligtes fremadrettet til automatisk at tilmelde alle slutkunder i Nemhandelsregistret, så de direkte kan modtage elektroniske fakturaer. Kunderne får blot en ultrakort frist på fire uger til at fravælge dette, hvilket skifter dynamikken fra et frivilligt tilvalg ('opt-in') til et automatisk standardkrav ('opt-out').
Automatisering Skal Fjerne Barrierer for Erhvervslivet
For at afværge identitetstyveri i disse centrale økonomisystemer gøres digital validering uomgængelig. Enhver ny bruger, såvel som eksisterende kunder, vil møde et krav om MitID-bekræftelse for at fastslå den reelle identitet. Hvis en virksomhed efterfølgende forsøger at opdatere følsomme betalingsoplysninger, vil systemet kræve en fornyet digital autorisation.
Økonomiske effektiviseringsgevinster
Erhvervsstyrelsen vurderer, at integrationen af obligatorisk understøttelse for bankafstemning og direkte integration med Skattestyrelsens moms-API vil tilkoble over 125.000 nye virksomheder til Nemhandel og derved drive milliarder af kroner i samfundsøkonomiske effektiviseringsgevinster ud til erhvervslivet.
