En uskyldig mand sad varetægtsfængslet i 466 dage, mens politiet tilbageholdt et afgørende tip. Alligevel fastslår Højesteret, at de grove fejl ikke udløser forhøjet tortgodtgørelse.
En uskyldig mand sad fængslet i 466 dage, mens politiet tilbageholdt et afgørende tip om den reelle gerningsmand – alligevel nægter Højesteret ham ekstra godtgørelse. Samtidig slår landets øverste domstol fast, at et stamtræ ikke i sig selv er nok til at lade politiet lytte med på en mistænkts fars telefonsamtaler.
Højesteret afviser ekstra tortgodtgørelse trods grove myndighedsfejl
Når staten begår alvorlige fejl, der potentielt koster en borger friheden, udløser det ikke automatisk en forhøjet økonomisk kompensation. Det står klart efter en markant – og splittet – dom fra Højesteret, der trækker en hård linje for, hvornår myndighedsfejl udgør "ganske særlige forhold" i erstatningsretten.
Sagen (Sag 80/2025) udspringer af en bandekonflikt, hvor en mand (E) sad varetægtsfængslet i 466 dage, sigtet for et drabsforsøg. Fængslingen var primært baseret på, at han af politiet var blevet genkendt som forsædepassageren på et overbelyst ATK-foto (automatisk trafikkontrol). Hvad hverken E's forsvarer eller retten fik at vide var, at to uafhængige politiansatte tidligt i forløbet havde tippet efterforskningsledelsen om, at gerningsmanden på billedet i virkeligheden lignede en helt anden, navngiven person.
Dette tip blev aldrig journaliseret. Først umiddelbart før byrettens dom, hvor E blev frifundet, kom oplysningerne frem i lyset.
Skismaet mellem systemfejl og borgerens krænkelse
Efter frifindelsen havde E et retskrav på erstatning efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1. Anklagemyndigheden udbetalte den standardiserede takst plus et tillæg på 100 procent, fordi sagen omhandlede drabsforsøg – i alt 808.000 kr. E krævede imidlertid taksten forhøjet med yderligere 100 procent (til et samlet tillæg på 200 procent) for den krænkelse, politiets grove forsømmelse havde påført ham.
Et flertal på fire dommere i Højesteret afviste kravet. De fastslog, at omdrejningspunktet for erstatning er den konkrete lidelse ved selve frihedsberøvelsen, ikke graden af politiets inkompetence:
"Det forhold, at der er begået fejl af myndighederne af betydning for frihedsberøvelsen, kan som det klare udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en forhøjelse i forhold til standardtaksterne."
Flertallet lagde vægt på, at fejlen ikke var tilsigtet, og at anklagemyndigheden formelt havde beklaget forløbet. Dommen blev dog ikke afsagt i enighed. Højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen stemte for at give E den ekstra erstatning og langede hårdt ud efter myndighedernes håndtering. Han understregede, at der er forskel på en simpel ekspeditionsfejl og den situation, hvor beviser om en alternativ gerningsmand reelt holdes skjult for en fængslingsdommer:
"Jeg finder efter en samlet vurdering, at dette udgør en så grov myndighedsfejl, der indebærer en sådan yderligere krænkelse af E, at der er grundlag for at forhøje erstatningen i forhold til standardtaksterne for uberettiget varetægtsfængsling med 100 %."
Mindretallets synspunkt fik dog ikke gennemslagskraft, og grænsen for den takstmæssige erstatning ligger dermed fortsat uhyre fast i dansk retspraksis.
Yderligere information: Højesteret – Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling
Strenge krav til telefonaflytning af familiemedlemmer
Balancen mellem politiets efterforskningsværktøjer og borgernes retssikkerhed blev ligeledes testet i en anden ny Højesteretsdom (Sag 6/2026). Her var omdrejningspunktet politiets adgang til at telefonaflytte en person, der ikke selv er mistænkt for en forbrydelse.
I en større sag om narkotikahandel efter Straffeloven § 191 havde politiet svært ved at finde frem til den mistænkte, M. For at lokalisere ham, anmodede anklagemyndigheden om lov til at aflytte telefonen hos M's far (F), selvom faderen på ingen måde var mistænkt i sagen.
Betingelser for aflytning af tredjemand
Indgreb i meddelelseshemmeligheden over for tredjemand kræver ifølge Retsplejeloven § 781, stk. 1, at der er "bestemte grunde" til at antage, at der kommunikeres med den mistænkte. Højesteret benyttede sagen til at slå et vigtigt princip fast:
Blodets bånd er ikke nok til at aktivere aflytningsudstyret. Retten udtalte præcist:
"En generel formodning om telefonisk kontakt mellem forældre og voksne børn som følge af den familiemæssige relation er ikke tilstrækkelig, men må sammenholdes med øvrige foreliggende oplysninger."
Når Højesteret alligevel godkendte aflytningen i den konkrete sag, skyldtes det specifikke, dokumenterbare "øvrige oplysninger". Faderen var den mistænktes eneste tilbageværende forælder og eneste bedsteforælder på den side af familien, de havde tidligere delt folkeregisteradresse i M's voksne liv, og et Facebook-opslag fra en udenlandsk café indikerede, at familien i Danmark var en aktiv støtte. Kombinationen af disse faktorer løftede bevisbyrden fra generel antagelse til konkret formodning.
Overblik: Højesterets aktuelle grænsedragninger i straffeprocessen
| Indgrebstype | Sagsnummer | Principiel grænsedragning | Resultat |
|---|---|---|---|
| Erstatning | Sag 80/2025 | Grove politifejl er ikke i sig selv nok til at fravige erstatningstakster for uretmæssig fængsling. | Afvisning af ekstra godtgørelse. |
| Aflytning | Sag 6/2026 | Familierelation er utilstrækkeligt grundlag for at aflytte ikke-mistænkte; kræver konkrete beviser for kontakt. | Aflytning godkendt grundet specifikke beviser. |
Yderligere information: Højesteret – Om aflytning af en ikke-mistænkt
Ny digital æra for forsvarsadvokater
Mens domstolene finpudser de processuelle rettigheder, gennemgår de praktiske rammer for straffesager netop nu en massiv omvæltning. Domstolsstyrelsen har i maj 2026 lanceret den første version af Straffesagsportalen, som markerer et farvel til det papirtunge og fragmenterede sagsflow mellem advokater og retten.
Obligatorisk brug fra september 2026
Den nye portal er i første omgang frivillig, og forsvars-, bistands- og indgrebsadvokater kan foreløbigt bruge den til at tilgå sagsakter og administrere rettigheder internt på kontorerne. Den digitale infrastruktur er dog en forløber for et markant paradigmeskift: Fra september 2026 klapper fælden. Her bliver portalen obligatorisk for alle straffesager i by- og landsretterne.
Inden den tvungne overgang vil portalen blive udvidet til at håndtere al retskommunikation, koordinering af retsmøder og afregning af salæranmodninger. Systemet forventes at luge ud i processuelle forsinkelser, men vil samtidig stille store krav til advokatbranchens digitale parathed, når selve infrastrukturen for retssikkerheden flyttes endeligt over i skyen.
