L 8 om forhøjelse af skattevæsenets rykkergebyrer er fremsat

Skatteministeren har fremsat L 8, der hæver rykkergebyret for sen betaling fra 65 til 160 kroner. Samtidig 1. behandles flere oppositionsforslag om at sænke afgifter på brændstof og chokolade.

Skatteministeren har netop fremsat et opsigtsvækkende lovforslag, der mere end fordobler skattevæsenets rykkergebyr for at lukke et hul i finansieringen af fremtidens skattekontrol. Samtidig har spørgsmålet om chokoladeafgiften skabt et markant politisk brud mellem de tidligere SVM-regeringspartnere i folketingssalen.

Skattevæsenets rykkergebyrer står til massiv stigning

Prisen for at glemme en regning fra Skatteforvaltningen bliver markant højere i fremtiden. Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har fremsat lovforslag L 8, som vil hæve skattevæsenets faste rykkergebyr fra de nuværende 65 kr. til 160 kr. Gebyret har ligget uændret siden 1992, hvilket ifølge fremsættelsestalen betyder, at "den reale værdi af gebyret er udhulet markant", og at det derved har mistet sin præventive effekt. Forhøjelsen er ikke en uvæsentlig detalje, men en central brik, der skal skaffe manglende finansiering til »Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027«.

Brev fra Skattestyrelsen med krav om rykkergebyr

Konsekvenser for borgere og virksomheder

I praksis vil den mærkbare stigning ramme bredt. Det gælder virksomheder, der misser en frist for indbetaling af moms eller selskabsskat, men også helt almindelige borgere og virksomheder, der betaler motorkrav for sent – herunder grøn ejerafgift og registreringsafgift.

Ny bagatelgrænse og ikrafttrædelse

Lovforslaget rummer dog også en formildende omstændighed for pressede virksomheder, idet der indføres en lovfæstet bagatelgrænse over for skyldnere, der i forvejen har en sag hos Gældsstyrelsen:

"[...] således at der i forhold til virksomheder med skattekontogæld under inddrivelse ikke rykkes for betaling af beløbet fra en ny debetsaldo, der højst udgør 200 kr."

Loven er sat til at træde i kraft allerede den 14. september 2026, hvilket vil kræve en fravigelse af de normale frister for lovbehandling, så det forudsatte provenu kan opnås hurtigst muligt.

Læs mere her: Lovguiden – Om forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.

Splittelse om chokoladeafgiften: Venstre undsiger S og M

På afgiftsområdet udspillede der sig et rent politisk drama, da et lovforslag om at afskaffe den mere end 100 år gamle chokoladeafgift nåede til endelig afstemning. Forslaget, der oprindeligt var en hjørnesten i finanslovsaftalen for 2026 indgået af den daværende SVM-regering og De Konservative, var faldet til jorden under folketingsvalget i foråret.

Udvalg af chokolade relateret til debatten om afgifter

Genfremsættelse afslører dyb splittelse

Danmarksdemokraterne havde derfor genfremsat lovforslaget (behandlet som L 1) for at tvinge partierne til at tage stilling. Afstemningen afslørede en dyb splittelse: Mens Socialdemokratiet og Moderaterne vendte på en tallerken og stemte for at beholde afgiften, brød Venstre med deres tidligere regeringspartnere og stemte sammen med den blå opposition for en afskaffelse.

Frustration over løftebrud

I Skatteudvalgets betænkning lagde Venstre og De Konservative ikke skjul på deres frustration over løftebruddet:

"Partierne finder det utilfredsstillende, at aftalen om finansloven for 2026 brydes af flere aftalepartier, og bemærker, at de berørte virksomheder havde påbegyndt forberedelser til, at chokoladeafgiften skulle fjernes pr. 1. juli 2026."

Selvom Venstre sluttede rækkerne med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti, var det ikke nok. Lovforslaget blev forkastet ved 3. behandling af et flertal bestående af S, M, SF, EL, RV og ALT. Dermed står chokoladeafgiften til at overleve endnu en gang.

Læs mere her: Lovguiden – Om ophævelse af chokoladeafgiftsloven m.v.

Ingen hjælp til bilisterne: Forslag om lavere brændstofafgifter stemt ned

Også på transportområdet har oppositionen forsøgt at gennemtvinge lempelser for danskerne, men uden held. To separate beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne havde til formål at sænke afgifterne på benzin og diesel til EU's absolutte minimumsniveau. Begge forslag er netop blevet definitivt forkastet ved 2. behandling.

Manglende flertal for særskat

Forslag B 4 fra Danmarksdemokraterne opnåede dog støtte fra både Venstre og Dansk Folkeparti. Venstre forsvarede støtten i Skatteudvalget med, at en "midlertidig særskat af benzin- og dieselafgifter på baggrund af den internationale uro og deraf stigende oliepriser" var nødvendig for at hjælpe afhængige bilister. Flertallet kunne de dog ikke mønstre, da Liberal Alliance og De Konservative stemte imod sammen med regeringen og venstrefløjen.

Dansk Folkepartis forslag falder med et brag

Dansk Folkepartis mere vidtgående forslag (B 2), som udover brændstofafgifterne også ville sænke momsen på benzin og diesel, faldt med et endnu større brag. Her stod Dansk Folkeparti helt alene med ønsket om vedtagelse, mens Danmarksdemokraterne valgte at stemme hverken for eller imod.