Skatterådet fastslår skat på skovrejsningstilskud og jord til Energiøen

Skattemæssig opsplitning og fredskovspligt

Sagen udsprang af en landmand med ca. 10 hektar landbrugsjord, som påtænkte at søge støtte til at udtage jorden og tilplante den med skov. Tilskuddet dækker over tre elementer, og Skatterådet slår fast, at disse skal splittes op skattemæssigt.

Den del af tilskuddet, som vedrører værditabet for at udtage jorden (indkomstkompensation fratrukket den kapitaliserede skovdrift, i alt 20.000 kr.), skal ifølge Skatterådet anses for en afståelsessum, fordi der tinglyses en varig fredskovspligt på ejendommen.

"Skattestyrelsen finder herefter, at denne del af tilskuddet [...] må anses for at være så nært knyttet sammen med de varige rådighedsindskrænkninger, der skal tinglyses på arealet i form af fredsskovspligten, at det må anses for en afståelsessum vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler."

Momsfritagelse og fradragsret ved skovrejsning

Sideløbende bekræftede Skatterådet, at tilskuddet falder uden for Momsloven § 4, stk. 1, da landmanden ikke leverer en modydelse i momslovens forstand. Landmanden har dog fuldt fradrag for momsen på de udgifter, der afholdes til etablering af skoven, jf. Momsloven § 37, stk. 1, da skovrejsningen forventes at generere momspligtigt salg af træ på sigt.

Ekspropriationslignende vilkår og restarealer

Jordejerne ønskede at vide, om et frivilligt salg af arealerne var skattefrit. Skatterådet bekræftede, at salget er skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, fordi det sker på ekspropriationslignende vilkår.

Betingelserne var opfyldt, fordi projektet var så fremskredent – med lokalplan, § 25-miljøtilladelse og bindende aftaler mellem Danmark og Tyskland – at Energinet utvivlsomt ville gennemtvinge en ekspropriation i mangel af en frivillig aftale. Bemærkelsesværdigt var det, at skattefriheden også blev udstrakt til at omfatte et restareal på cirka 1 hektar (ekstension), som faldt uden for lokalplanen, fordi arealet var for lille til at opretholde en økonomisk bæredygtig landbrugsdrift.

Momsfritagelse for kontingenter og merchandise

Skatterådet fastslog, at kontingenterne var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 4. Selvom partiet leverede en modydelse (indflydelse på partiets politik, medlemsblad mv.), arbejdede partiet med et politisk formål og uden gevinst for øje.

Også salget af merchandise (balloner, jakker, malebøger) fra partiets webshop samt viderefakturering af hotelværelser og hytter under Folkemødet slipper for moms. Dette sker efter fritagelsesbestemmelsen for almennyttige foreningers aktiviteter.

Ingen forretningsmæssig karakter i overnatningssalg

"Det er på baggrund af en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers levering af overnatninger i forbindelse med Spørgers deltagelse i Folkemødet på Bornholm ikke kan anses for at have forretningsmæssig karakter. Der er herved bl.a. henset til, at salget kun sker lejlighedsvis i forbindelse med deltagelsen i Folkemødet, at salget primært sker til Spørgers medlemmer..."

Ligeledes faldt rene donationer uden modkrav helt uden for momslovens anvendelsesområde.

Familiekoncernens kontrol over administrator sikrer aktiv status

I en stor familiekoncern, der skulle overdrage ejerandele til tredje generation, bestod en del af porteføljen af ejendomme i Tyskland ejet via tyske GmbH'er. Der var indgået aftale med en uafhængig tysk ejendomsadministrator om driften. Lovens krav er, at opgaver af væsentlig økonomisk betydning ikke overvejende må varetages af en uafhængig tredjemand.

Skatterådet gav familien medhold i, at udlejningen var aktiv. Det udslagsgivende var, at et familiemedlem, der var ansat i koncernens danske selskab, førte streng kontrol med den tyske administrator. Administratoren kunne ikke gennemføre huslejestigninger (udover pristalsregulering) eller iværksætte reparationer over 2.000 euro uden udtrykkelig godkendelse fra familien. Dermed blev den afgørende rolle spillet af selskabets egne ansatte og ejerkreds, ikke den eksterne administrator.

Gennemsynsreglen muliggør skattemæssig succession

Skatterådet slog dog fast, at bankaktierne ikke skulle tælle med som passive. Da banken udøver finansieringsvirksomhed og er underlagt lov om finansiel virksomhed, er den netop undtaget fra pengetankreglen. Da holdingselskabet ejede over 25 %, skulle man anvende gennemsynsreglen, hvor den forholdsmæssige del af bankens aktiver og indtægter indgår i vurderingen. Bankens reelle erhvervsaktivitet "smitter" dermed af på holdingselskabet, så et generationsskifte kan lade sig gøre.

Selvstændig underleverandør med egen transportleder

Sagen adskiller sig fra tidligere tabte sager i branchen derved, at det udenlandske koncernselskab var en fuldt funktionsdygtig virksomhed:

• Selskabet havde en gyldig EU-fællesskabstilladelse og en certificeret transportleder.
• Selskabet ejede selv de lastbiler (trækkere), der blev brugt, og havde ikke leaset dem af det danske selskab.
• Aflønningen skete pr. kørt kilometer, hvorved den økonomiske risiko lå hos det udenlandske selskab.

Skatterådet bekræftede, at der ikke var tale om en ren chaufførydelse (som ville udløse arbejdsudlejeskat), men derimod køb af en komplet transportydelse hos en uafhængig underleverandør. Chaufførerne er dermed ikke skattepligtige til Danmark.

Reguleringsbeløb anerkendes som forbedringsudgift

Skatterådet accepterede, at landmanden kunne tillægge det betalte momsreguleringsbeløb til ejendommens anskaffelsessum efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2. Det skyldes princippet om, at ikke-fradragsberettiget moms skattemæssigt skal behandles på samme måde som den udgift, den knytter sig til. Udgiften anses for afholdt i det indkomstår, hvor momsen betales tilbage til staten i forbindelse med salget.

På samme vis anerkendte rådet, at momsreguleringsbeløb vedrørende inventar kunne tillægges afskrivningsgrundlaget efter Afskrivningsloven § 5, stk. 2.

Skattefrie udbetalinger og kapitel 1-krav

Skatterådet godkendte, at en sådan ordning kan oprettes under Pensionsbeskatningsloven § 53a, stk. 1. Dette har den markante fordel for lønmodtageren, at afkastet af midlerne beskattes som almindelig personlig kapitalindkomst, mens selve udbetalingerne bliver skattefrie. At ordningen ikke opfylder de strikse udbetalingsalderskrav i kapitel 1-ordningerne var ikke en hindring, da den er lukket inde i pensionskassens systemer og ikke fungerer som en fri bankkonto.

Hvidvask og svindel for næsten 296 millioner

Netværket bag fakturafabrikken havde oprettet hele 12 stråmandsvirksomheder, som nåede at udstede 5.747 fiktive fakturaer til en samlet værdi af over en halv milliard kroner. Formålet var alene at gøre fakturakøberne i stand til uretmæssigt at trække momsen fra og nedbringe deres skattebetaling, hvorefter pengene blev hvidvasket via vekselkontorer og returneret i kontanter. Staten gik glip af næsten 296 millioner kroner.

Landsretten straffede den hierarkisk opbyggede organisation særdeles hårdt. Topchefen blev idømt 7 års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på svimlende 175 millioner kroner, ligesom tre øvrige ledere fik domme på mellem 5,5 og 6,5 års fængsel og lignende gigantiske bøder.