EU-Kommissionen skærper tilsyn med tech-giganter og lancerer alders-app

Strenge krav mod monopolisering

Siden Google blev udpeget som "gatekeeper" i efteråret 2023, har selskabet været underlagt strenge krav for at forhindre monopolisering. De nye foranstaltninger vil specifikt pålægge Google at udlevere rangerings-, forespørgsels-, klik- og visningsdata på såkaldte FRAND-vilkår (fair, rimelige og ikke-diskriminerende).

Et potentielt paradigmeskift

For danske og europæiske tech-virksomheder – herunder udviklere af AI-sprogmodeller – udgør dette et potentielt paradigmeskift. Historisk har Googles enorme datamængder udgjort en uoverstigelig adgangsbarriere for nye aktører på markedet. Hvis foranstaltningerne vedtages i deres nuværende form, vil det demokratisere adgangen til de datasæt, der er afgørende for at træne præcise søge- og AI-algoritmer.

Fremtidig proces og høring

Kommissionen har åbnet for en offentlig høring frem til 1. maj 2026, hvorefter en endelig og bindende afgørelse forventes at falde senest den 27. juli 2026.

Ekskluderende forbud mod tredjeparter

Kernen i tvisten er Metas beslutning fra oktober 2025 om at forbyde tredjeparters AI-assistenter på WhatsApp. Selvom Meta formelt lempede politikken i marts 2026, indførte de samtidig et betalingssystem for adgangen – et træk som Kommissionen vurderer har præcis samme ekskluderende effekt som et direkte forbud.

Juridisk fundament for indgreb

For at forhindre uoprettelig skade på konkurrencen overvejer Kommissionen at pålægge Meta at genetablere adgangen på de oprindelige vilkår med øjeblikkelig virkning. Det juridiske fundament for indgrebet bygger på flere søjler:

Udvidelse til hele EØS

Sagen, der oprindeligt undtog Italien, er nu udvidet til at gælde hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Anvendelsen af foreløbige foranstaltninger er et sjældent, men yderst kraftfuldt konkurrenceretligt værktøj, som understreger Kommissionens vilje til at gribe hurtigt ind på dynamiske tech-markeder.

Alarmerende stigning i digital mobning

Baggrunden for det drastiske skridt er dyster læsning. Ifølge Kommissionens tal er børns skærmtid på et historisk højt niveau, og problemerne med digital chikane er voksende:

1 ud af 6 børn i EU udsættes i dag for mobning online, mens 1 ud af 8 selv udøver digital mobning.

Zero-knowledge proof-teknologi

Løsningen bygger på "zero-knowledge proof"-teknologi. Det betyder rent juridisk og teknisk, at brugere kan bevise deres alder over for eksempelvis sociale medier og pornografiske platforme, uden at afgive andre personoplysninger. Platformene modtager dermed udelukkende en bekræftelse på alderen, og det undgås, at tech-giganter får adgang til scanninger af pas eller ansigter.

Danmark som frontløberland

Danmark er – sammen med Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien, Cypern og Irland – udvalgt som et af syv frontløberlande. Det forventes, at appen i en dansk kontekst vil blive tæt integreret med de eksisterende nationale løsninger og digitale tegnebøger, som vi kender det fra MitID-infrastrukturen.

Advarsler til tech-giganter

Initiativet er ledsaget af skarpe advarsler til platformene. Under DSA efterforskes TikTok i øjeblikket for vanedannende designtræk, ligesom Meta, Snapchat og Shein er under lup.

Forældrene har ikke ordentlige løsninger til at beskytte deres børn. Jeg deler deres bekymringer. Det er forældrenes opgave at opdrage deres børn – ikke platformenes, udtalte Ursula von der Leyen ved lanceringen.

EU-dækkende koordineringsmekanisme

For at sikre en strømlinet proces nedsættes der i april 2026 en EU-dækkende koordineringsmekanisme. Målet er at forhindre et kludetæppe af 27 forskellige nationale løsninger og i stedet tilbyde et samlet open-source blueprint, som også private aktører kan bygge videre på, så længe de strenge privatlivskrav overholdes.

Yderligere information findes her: Europa-Kommissionen (Press Corner) – Statement by President von der Leyen with Executive Vice-President Virkkunen on the digital age verification app