Den Europæiske Revisionsret advarer om væsentlige risici ved EU's fremtidige budget, mens Parlamentet kræver stærkere retsstatssikringer. Samtidig lancerer EIB et nyt treårigt evalueringsprogram.
Et foreslået EU-budget på svimlende to billioner euro skaber netop nu dyb bekymring hos Den Europæiske Revisionsret, der frygter et tab af kontrol med de europæiske midler. Samtidig skærper Parlamentet de ultimative krav til retsstatssikringer.
Forhandlingerne om det nye, historisk store EU-budget for 2028-2034 er officielt ved at tage form, og med det danske EU-formandskab ved roret sættes der et enormt fokus på forvaltningen af Europas skattekroner. Europa-Kommissionen har præsenteret et budgetudspil med en gigantisk udgiftsstigning på hele 59 procent, som ikke alene skal finansieres af medlemslandene, men i stigende grad via lån og nye egne indtægtskilder. For et nettobidragende land som Danmark, der traditionelt værner om budgetdisciplin og gennemsigtighed, danner forårets udmeldinger fra EU's kontrolorganer en opsigtsvækkende ramme for, hvordan man juridisk og institutionelt skal styre fremtidens midler.
Revisionsretten advarer mod risikabel omstrukturering af EU's milliardbudget
Den Europæiske Revisionsret (ECA) har netop udsendt 12 kritiske udtalelser, der rejser seriøs tvivl om holdbarheden i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (MFF). Den samlede foreslåede budgetramme rammer næsten 2 billioner euro, men ifølge revisorerne er den planlagte omlægning brolagt med finansielle og forvaltningsmæssige risici.
Kritik af centralisering og udviskede målsætninger
Særligt Kommissionens plan om at samle kernepolitikker, herunder landbrug og samhørighed, i én massiv ny fond på 865 milliarder euro, møder stærk kritik fra revisorerne, der frygter en udviskning af målsætninger og svækket kontrol.
"De lovgivningsmæssige forslag til EU's næste flerårige budget viser, at dette ikke er forretning som sædvanlig, men en større omstrukturering. Mange af de foreslåede ændringer er ingen garanti for bedre fremtidigt forbrug," udtalte ECA-formand Tony Murphy.
Juridiske og forvaltningsmæssige sårbarheder
ECA peger blandt andet på følgende juridiske og forvaltningsmæssige sårbarheder i forslaget:
- Svagt resultatrammeværk: Systemet er designet for vagt til juridisk at kunne fastslå, om EU-udgifterne reelt leverer værdi for pengene.
- Budgetunderskud og medlemsbidrag: Hvis planerne om ni nye indtægtskilder ikke politisk godkendes, vil de nationale bidrag gennemtvinges hævet markant, hvilket i forvejen er foreslået til en stigning på 81 procent.
- Mangel på uafhængig kontrol: Revisionsrettens egne adgangsrettigheder til at revidere midlerne er ikke forankret tydeligt nok i lovgivningen.
Parlamentet sætter retsstatsprincipper som betingelse for budgetdecharge
Mens rammene for det fremtidige budget debatteres, strammes grebet om det nuværende. Den 29. april 2026 stemmer Europa-Parlamentet om den årlige decharge – godkendelsen af Europa-Kommissionens forvaltning af EU's budget for 2024, hvilket også omfatter genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF).
Krav om retsstatskonditionalitet
Parlamentets Budgetkontroludvalg har anbefalet, at der gives grønt lys, men under ordfører Daniel Freund (Grønne/EFA) fremsættes der meget præcise politiske og juridiske modkrav, der taler direkte ind i den danske regerings mangeårige ønske om øget retsstatskonditionalitet i EU.
Udvalget kræver ultimativt:
- Stærkere retsstatssikringer i forbindelse med samtlige udbetalinger fra EU's budget.
- Væsentligt forbedret gennemsigtighed i, hvordan Kommissionen administrerer de massive bevillinger.
Budgetkontrol som retsligt våben
Proceduren understreger Parlamentets villighed til at anvende budgetkontrollen som et retsligt våben over for de medlemslande, der kompromitterer domstolenes uafhængighed og unionens grundværdier.
Ny evalueringstrategi skal fremme EIB's rolle som klimabank
Håndteringen af den grønne omstilling kræver ligeledes gennemsigtighed, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har netop offentliggjort bankens evalueringsrapport for 2025 og arbejdsprogrammet for 2026-2028 (PDF på EIB's hjemmeside).
Fokus på energiudlån og uafhængig kontrol
EIB-Gruppens evalueringsdivision færdiggjorde fem dybdegående vurderinger i 2025, herunder evalueringer af bankens energiudlånspolitik og strategier for klimafinansiering. Evalueringen af bankens energiudlån bekræftede, at den strenge forbudspolitik over for fossile brændstoffer succesfuldt har kunnet kombineres med understøttelsen af EU's REPowerEU-plan under energikrisen.
"Evalueringsdivisionen er styret af principperne om uafhængighed, nytte og troværdighed. I 2025 leverede vores stringente og rettidige evalueringer evidensbaserede indsigter og handlingsorienterede anbefalinger, der bidrog til at informere vigtige beslutninger," udtalte Emmanuel Pondard, chef for Evalueringsdivisionen.
Fremtidige strategiske temaer mod 2028
Frem mod 2028 fokuserer EIB i sin forvaltning på fire strategiske temaer:
- Levering og tilpasning af klimabankstrategien
- Konkurrencedygtigt og resilient Europa (herunder TechEU og digitalisering)
- Verdensomspændende investeringer (herunder Ukraines genopbygning og EU Global Gateway)
- Intern forvaltningskvalitet
For danske tech- og energivirksomheder, der ofte er involveret i EIB-medfinansierede projekter, varsler bankens arbejdsprogram en fremtid, hvor der i endnu højere grad vil blive ført kontrol med den reelle klimaeffekt og evnen til at mobilisere privat kapital.
Strammere forvaltningskrav på Vestbalkan baner vejen for udvidelse
EU's strikse krav til transparens i forvaltningen gælder imidlertid ikke kun for unionens egne institutioner og medlemslande. Kravet manifesterer sig massivt i udvidelsespolitikken, som understreget den 24. april 2026 ved det niende møde i den særlige gruppe for offentlig forvaltningsreform (PAR) mellem EU og Bosnien-Hercegovina.
Pres for øjeblikkelige lovgivningsmæssige reformer
Efter at landet formelt har åbnet EU-tiltrædelsesforhandlinger, udøver Europa-Kommissionen nu et massivt pres forud for de egentlige forhandlingskapitler. Helt i tråd med Danmarks og andre nordeuropæiske landes faste fokus på Københavnskriterierne forlanger EU nu en øjeblikkelig lovgivningsmæssig oprydning på det statslige og regionale niveau i Bosnien-Hercegovina.
| Centralt reformkrav | Juridisk og administrativ indsats |
|---|---|
| Offentlige finanser og Anti-svindel | Etablering af et nationalt "Anti-Fraud Coordination System" før frigivelse af donormidler. |
| Civiltjenestens uafhængighed | Revision af 11 eksisterende civiltjenestelove for at sikre strengt meritbaserede ansættelser. |
| Digitalisering og transparens | Proaktiv informationspligt over for civilsamfundet og efterlevelse af Ombudsmandens henstillinger. |
Ufravigelige betingelser for administrativ kapacitet
For EU-Udenrigstjenesten er disse skridt ufravigelige betingelser, hvis kandidatlandet skal opbygge den nødvendige administrative kapacitet til at implementere EU's acquis og indgå ansvarligt i fremtidens europæiske forvaltningslandskab.
Rigsrevisionen
Energinet
